Hjælp til trailerlæsning
Få en hest du kan læsse roligt hver gang
Hvis du har problemer med at læsse din hest i trailer – eller bare godt kunne bruge nogle værktøjer, så det går let HVER gang – så vil jeg rigtig gerne hjælpe dig.
Kontakt mig for en uforpligtende samtale
Hvis du har problemer med at læsse din hest i trailer – eller bare godt kunne bruge nogle værktøjer, så det går let HVER gang – så vil jeg rigtig gerne hjælpe dig.
Hjælp til trailerlæsning
Hvis du har problemer med at læsse din hest i trailer – eller bare godt kunne bruge nogle værktøjer, så det går let HVER gang – så vil jeg rigtig gerne hjælpe dig.
Jeg har trænet omkring 1300 heste i trailerlæsning siden 2012, så tør godt kalde mig ekspert i trailerlæsning.
Pga mine mange års erfaring, kan jeg læse og mærke hestene hurtigt, og jeg ved, jeg kan læsse alle heste. Nogle gange skal der to træninger til, men tit er det nok med en.
Det vigtige for mig er, at kunne guide dig, så du også kan håndtere hesten, og hjælpe dig til at vide hvad du skal gøre hvornår.
Selve denne undervisning i, at du får et bedre forhold til din hest – dét elsker jeg. At kunne hjælpe til at transformere et problem mellem dig og din hest – til at I forsår hinanden bedre, og du kan kommunikere mere effektivt. Det er fantastisk at medvirke til hver gang 🙂
Jeg træner derfor som regel hesten først, og derefter tager du over, og lærer min teknik. Jeg har med årerne udviklet min egen metode, som er simpel og effektiv og kan tilpasses til hver hest – meget af det er i virkeligheden dit kropssprog, timing og ro (hvis du er tryg og rolig, bliver hesten det også).
Hvis du ingen hestetrailer har, kan jeg tage min med, så vi træner i den. (Kun i nærheden af Hammel eller Horsens, hvor mine trailere står)
Få en mini-guide med mine 5 bedste råd til læsning - tilmeld din email her
-
- Trailertræning
- Udlejning af hestetrailer
- Online kursus om trailerlæsning
- Kørsel af hest
Hesten skal være tryg i hestetraileren
Jeg arbejder ud fra principper om, at hesten først og fremmest skal være (gøres) tryg ved traileren.
Det kan være rigtig svært at se, hvornår hesten er utryg, og hvornår den er stædig – ofte er det en kombination.
Hvis man presser for meget, mens den er utryg, kan den gå i baglås, og miste tilliden til dig og hele ideen.
Men samtidig må vi også erkende, at en hestetrailer ER et meget unaturligt sted for en hest, og det er helt forståeligt, at de kan føle sig utrygge. Så mange heste/ponyer skal presses over nogle grænser, inden de bliver trygge i traileren.
Dette har jeg nogle konkrete og simple værktøjer til at træne, så hesten bliver rolig i hestetraileren, selvom det skramler meget.
Trailertræning
Video klip fra trailertræning
I videoen ovenfor trænede jeg først hesten ved traileren. Det gik ret hurtigt ok, og derefter kunne Rikke selv tage over og øve.
Sidste gang de skulle læsse hendes søde, men stædige islænder havde det taget 4 timer! Hun overvejede at sælge ham, inden jeg kom, fordi de ikke kunne køre nogen steder.
Men men… hun endte med helt selv at kunne læsse, lukke og læsse af. Og siden mit besøg, har han opført sig eksemplarisk, så de kører på mange ture uden problemer.
Hemmeligheden?
Han blev ikke slået eller lokket med godbidder eller noget som helst. Det gør jeg aldrig.
Når jeg træner hestene, trækker jeg i dem. De skal følge efter mig, og jeg er venlig men bestemt. Og måske meget bestemt, hvis de er meget stædige/trodsige.
“Nå”, tænkte han, efter at have strittet imod nogle minutter… “Hun mener det vist, hende der”.
Og efter mindre end 5 minutter gad han ikke være på tværs, og gik op i traileren 🙂
Derefter kunne vi øve, at Rikke lærte teknikkerne. For meget af trailertræning er i virkeligheden kropssprog og timing – lige fra man starter med at trække sin hest i stalden…
Det skal ikke tage mere end 30 sekunder at læsse en hest
Lyder det vildt?
Men tænk lidt over det… Hvis hesten er tryg og lydig, skal den selvfølgelig bare følge med dig, ligesom den følger med dig andre steder.
Hvis det tager længere tid, er hesten højst sandsynligt ikke tryg nok ved traileren, eller lydig nok – og vil derfor “diskutere” om du virkelig mener, den der lille kasse, er et sted heste skal opholde sig…
Og hvis den utryghed/uvillighed ikke bliver trænet, så er der stor risiko for, at det udvikler sig den gale vej, og hesten bliver sværere og sværere at læsse.
Og det der ofte sker, er så at den en dag ikke vil læsses, feks, når man skal hjem fra et stævne. Og man ender med at få den læsset på en voldsom og stressende måde.
Så derfor:
Det skal ikke tage mere end 30 sekunder at læsse din hest.
At stå foran en hestetrailer og lokke og hive og skubbe (og hvad man ellers gør) er da også noget af det mest kedelige at bruge sin tid på.
Især hvis man gerne bare vil hjem 😉
Løsningen er IKKE at skynde sig at lukke, men at træne, så hesten bliver tryg ved det skramler, og er lydig til at blive stående.
Jeg er ekspert i at træne heste, der er bange for bagbommen og farer ud af traileren.
Hemmeligheden er at skabe tryghed via ro, faste rammer og gentagelser med en masse skramlen.
God trailertræning gør ganske enkelt din hest mere lydig og tillidsfuld – I får et bedre tillidsforhold.
Det kan være svært at vurdere selv, hvad man skal gøre anderledes, når det driller.
Og her er det oplagt at få undervisning af en specialist, som kan læse hesten samt vise og forklare, og øve med dig, så du kan lære gode metoder, der passer til netop dig og din hest.
Fokus på lydighed
Når jeg underviser i trailerlæsning, har jeg fokus på at hesten er lydig, og det dækker over, at hesten skal respektere dit personlige rum samt følge med frem og stoppe, når vi beder den om det. Dvs. den skal løsne sig for tryk, når du trækker i den, og være lydig og afvente dig, når du beder den om at stå stille eller bakke. Fuldstændig ligesom i ridning.
Jeg træner hestene i lydighed ved traileren, med samme principper som almindelig grundridning: Den skal respektere dig og reagere når du siger frem og stop.