Om mig
Iben Anthonsen fra Hestetrailer Hjælp - specialist i læsning og læssetræning i hestetrailer

OM MIG 
IBEN ANTHONSEN - indehaver af Hestetrailer Hjælp

Specialist i trailerlæsning siden 2012

Jeg er egentlig uddannet eksportingeniør, og har lavet "Hestetrailer Hjælp" ved siden af arbejde siden 2012.

Men efterhånden greb det om sig, og jeg kunne mærke, at jeg virkelig brænder for at hjælpe folk med at kunne læsse og køre problemfrit. Så jeg sagde mit job op og gik fuldtid med læssetræning i maj 2019, og det har jeg aldrig fortrudt.


Jeg nyder at hjælpe med trailerlæsning, og det er skønt at se og mærke lettelsen og glæden hos mine kunder, når de selv kan læsse. 

I virkeligheden hjælper jeg jo til et bedre forhold mellem hest og ejer - mere tillid og respekt - og det er så skønt at opleve hver gang.


Det er fantastisk når man ved træning mærker at hesten slapper af og accepterer, i stedet for at være bange eller stædig. 

Og det er lige så skønt at se den lettelse og glæde som ejere oplever, når hesten arter sig, og de selv kan læsse. Dét elsker jeg, og vil jeg rigtig gerne kunne gøre for alle der har behov. 

Læssetræning med fokus på tillid og lydighed så hesten kan læsses i hestetrailer hver gang

Jeg har haft med heste at gøre siden jeg var 13 år, og købte min første som 18 årig - en rå 2-års DV-hoppe.
De fleste ville nok have købt en ridehest, men a
t træne og arbejde med heste fra jorden har altid fascineret mig.


At stå med en temmelig opmærksom rå 2-års som 18 årig, var lidt af en mundfuld, og jeg måtte spørge om hjælp mange gange, og lavede mange fejl.


Men jeg elskede at træne den, og det forhold vi fik.
Det med at kunne forstå forskellige heste og læse dem, har jeg altid syntes var spændende, og j
eg har været på mange kurser i horsemanship og lært fra mange dygtige hestefolk igennem årene.

I dag er jeg selv aktiv dressurrytter, og nyder at køre ud og ride tur rundt omkring i landet.

Jeg har en Andalusier vallak fra 2006, som jeg købte som rå 3-års hingst og selv har tilredet og importeret.

Han har om nogen bidraget til at "undervise" mig i trailerlæsning - for han syntes bestemt ikke om trailere i starten!
Vi fik dog styr på det :-)

Specialist i læsning af heste i hestetrailer - også problemheste

Jeg har to små piger, og de har en shetlandspony, som også var en forfærdelig bandit til at undgå traileren, da vi overtog ham. 

Men man kan jo ikke være trailer-ekspert og have en nuttet børnepony, som ikke vil læsses, så han blev også nødt til at lære at gå pænt op og stå pænt. :-)

Undervisning i heste træning fra jorden - horsemanship så trailerlæsning ikke giver problemern

Udover at være ekspert i læsning er jeg efterhånden også blevet hestetrailer-nørd. Hestetrailere er jo min arbejdsplads, så jeg går meget op i at de er sikre og virker korrekt. En lille detalje, som f.eks. et for langt eller for kort opbindingstov, kan betyde en rigtig dårlig oplevelse... Så når jeg underviser, gennemgår jeg altid traileren og kommer evt. med forslag.


Jeg har selv 2 hestetrailere, som jeg lejer ud og bruger til at træne trailerlæsning i, og de er nøje udvalgt og tilpasset, så de er sikre og funktionelle. 


Hestetrailer Hjælp drives af Iben Anthonsen som er ekspert i læsse træning af heste

Jeg har en bred erfaring inden for hesteverdenen, og har bl.a. passet galopheste som ung, redet på et DV-stutteri, undervist på rideskole, undervist og passet børn fra Jysk Børneforsorg på ridelejr, samt passet og trænet heste i en salgsstald i Spanien med Andalusiske hingste.


Jeg har også altid interesseret mig for psykologi og kommunikation, så det at undervise mennesker, har jeg stor fokus på at gøre så godt som muligt, og jeg har taget en del kurser om det igennem årene.

Trailer træning af stædige ponyer og heste så de kan læsses i hestetrailer roligt og nemt hver gang

Siden jeg var 14 år gammel, har jeg deltaget i undervisning og været på kurser i ridning / horsemanship bl.a. ved:


Majbritt Carter - Danmarks svar på Monty Roberts og suveræn til horsemanship og træning af problemheste herunder trailerlæsning. 
Jeg fik rideundervisning i nogle år og var på flere kurser med hende i horsemanship og om at arbejde fra jorden.


Manolo Mendez - kendt for sit "bodywork" og arbejder meget med heste fra jorden på hestens præmisser. Han er fanstastisk til at læse heste.

Agnete Gargulak fra Stald Pilegård - træning i heste-agility

Jørgen Olsen - anerkendt dressurekspert bl.a. i piaf/passage 
Gitte Burgaard - professionel dressurrytter

Det er vigtigt at både hest og ejer er tryg ved hestetraileren

Kontakt

Kontakt mig gerne hvis du har spørgsmål eller kommentarer til at leje traileren, dækkenvask eller læsning/kørsel.

Erfaren træner inden for trailerlæsning og læsning af problem heste i Jylland og Fyn

Hestetrailer Hjælp v/ Iben Anthonsen
Drosselvej 2, 8700 Horsens

CVR: 30643941

Copyright © 2020